Digital genskabelse af lydbilledet fra 1600-tallets Helsingør

Forskere fra IT-Universitetet har været med til at udvikle tre digitale installationer, som forbinder fortid og nutid i Helsingør by. Formålet er at undersøge nye og mere kropslige former for historiefortælling, fortæller lektor Jonas Fristch.

Jonas FritschInstitut for Digital DesignForskningdigital kunst

Skrevet 24. maj 2022 07:48 af Jari Kickbusch

I Helsingørs gader kan man i sidste halvdel af maj måned finde tre lydinstallationer, som giver et bud på byens lydbillede for 400-500 år siden, altså på den tid, hvor Christian d. 4. regerede i Danmark. Installationerne handler dog ikke om hverken konger, slotte eller Shakespeares Hamlet, men om dagligdagen for datidens helt almindelige helsingoranere.

Installationerne er resultatet af projektet LYDSPOR, som er et samarbejde mellem Catch - Center for kunst, design og teknologi, Museerne Helsingør og Bylab og AIR Lab på IT-Universitetet. Sammen har fagfolkene fra de forskellige institutioner undersøgt, hvorvidt man kan bruge sonic augmentation/AR til at designe interaktive oplevelser, som giver en mere sanselig og anderledes historiefortælling.

- Lyd er jo noget, vi oplever helt umiddelbart. Det er noget, som er der i en situation, og hvis ikke der er nogen, der optager den, så forsvinder den bare. Når du hører lyd, er du derfor meget mere umiddelbart til stede, end hvis du ser en planche, et skilt eller et billede. Det at du bliver inddraget med lyd, vil ofte gøre, at du får en rigere og mere følelsesmæssig stærk oplevelse. Og det, synes vi, er interessant, for hvad giver det muligheder for at fortælle vores og vores byers historie, fortæller lektor, Jonas Fritsch, som sammen med adjunkt Vasiliki Tsaknaki, postdoc Stina Hasse Jørgensen, postdoc Karin Ryding, Lab Manager Halfdan Hauch Jensen og Lab TA Thomas Kaufmanas har leveret IT-Universitetets bidrag til projektet.

At opleve med kroppen

Jonas Fritsch forklarer, at projektet har to hovedformål og -udfordringer. Dels har installationerne skulle designes, konstrueres og placeres i Helsingør i samarbejde med historikere og andre fagfolk. Denne del har taget omtrent et år og har involveret en række designaktiviteter- og workshops i Helsingør. Dernæst er forskerne nu i gang med at undersøge, hvilken effekt installationerne har på brugerne. For at finde ud af det, har de brugt deep listening og body map-metoder, som bl.a. fokuserer på, hvordan vores kroppe oplever og sanser byens lyd.

- Vi vil gerne komme frem til at blive mere præcise i vores virkemidler. Altså, finde ud af, hvordan det her virker. Kan brugerne afkode de her forskellige lydbilleder? Hvad oplever de egentlig, når de hører dem? Hvad betyder det, at man designer med lyd til kroppe i bevægelse i et byrum? Det er jo det, vi går meget op i på AIR Lab her på IT-Universitetet; altså, at finde ud af, hvordan man kan bruge teknologi til at skabe følelser og i det her tilfælde til at skabe en følelsesmæssigt engageret fortælleform, slutter Jonas Fritsch.